|
|
| Anette Linds poetiske malerier og collager på Hollufgård
|
Anette Lind udstiller en række bemærkelsesværdige værker i Foyergalleriet på Hollufgård. Hun arbejder med maleri, håndlavet papir, collage og ler. Anette Lind, der er født i Kerteminde i 1947, er uddannet i maleri hos Jeppe Larsen og i tegning hos John Olsen i Kerteminde fra 1967, plus i maleri hos koloristen Preben Jørgensen, København i 1971. Endvidere i tuschmaleri hos John Olsen på Tuskær Kulturcenter i Fjaltring ved Lemvig i 2007. Arbejdet med håndlavet papir var oprindelig inspireret af Anne Villsbøls undervisning. Anette Lind har udstillet i ind- og udland fra 1969, bl.a. som medlem af ”Fynske piger i maj ”SAK i Svendborg fra 1974 og på flere censurerede udstillinger, bl.a. KE i 1987.
Råbjerg Mile og Blåt Landskab
På udstillingen er en række fint sansede værker, bl.a. flere med aftryk af poppel- og ahornblade på håndlavet papir. Et billede med titlen ”Råbjerg Mile”, 150 x 245 cm signalerer meget af det, der kendetegner kunstnerens talent. Anette Lind har evnen til både at kunne fastholde det storslåede og voldsomme og samtidig det nære og tæt sansede på en meget poetisk måde. Et andet billede ”Blåt Landskab, mål: 75 x 95 cm, malt på håndlavet papir med aftryk af rabarberstilke, viser evnen til at sanse og udtrykke universet med utraditionelle virkemidler. Alle værkerne har en meget fin kolorit.
Foyergalleriet på Hollufgård til 30. november
Udstillingen i Foyergalleriet på Hollufgård, Hestehaven 201, Neder Holluf, 5220 Odense SØ kan ses frem til og med 30.11.08. Åbent dagligt 10-16. Anette Lind udstiller også arbejder i ”Baghuset” i Smedegade 30, Middelfart til og med 31. 10. åbent dagligt 14-17. Mandag lukket.
Lise-Lotte Blom
lauritz.com Odense, kunsthistoriker, mag.art.
|
|
| Kunstanmelder Marianne Poulsen skriver i forbindelse med en gruppeudstilling på kunstbygningen i Odense med ”Fynske piger i maj” :
|
Anette Lind befinder sig i en helt anden genre med japansk inspirerede collager.
På håndlavet papir har hun skabt nogle små collager i stramme, symmetriske former ved hjælp af
bølgepap, afrevne firkanter, trekanter, ovaler iblandet strå og krøllet guldpapir.
De mindre collager er suppleret af lange, japanske papirophæng iklædt hestehår,
guldstriber og tværgående papirfirkanter. Størst indtryk gør dog kæmpecollagen ”Landskab”,
som Anette Lind har skabt i smukke olivengrønne og lavendel farver. I en stram form er tre
felter papirmasse iblandet gule strå sat på en træplade, malet i lavendel og kongeblåt.
Meget smuk, og meget enkel.
|
 |
|
Drama og stille poesi
Om Anette Linds billedunivers
”Beauty is a joy forever”, John Keats
Man snakker om, at noget er naturligt i modsætning til noget kunstigt. Anette Linds værker formår at være begge dele på samme tid. Det er kunst, der ligner natur og, fristes man næsten til at sige, natur, der ligner kunst. Dette sidste skyldes, at Anette Lind ikke gengiver naturen som set fra et vindue eller et fotografiapparat. Hun maler ikke et billede af et landskabsmotiv. Hun prøver i stedet at lade kunstværket selv blive til natur. Endda meget bogstaveligt, idet hun ofte bruger håndlavet papir, skabt af plantedele fra det fynske landskab, der omgiver hende. På dette organiske og levende materiale maler hun nu såvel mikroskopiske som makroskopiske gengivelser af naturen. Den blå horisonts møde med det saftige grønne græs, en strandeng eller en klint eller hun går helt ned i øjenhøjde med jorden og maler plantefibre, blomsterstængler, bølgende tang og den knudrede bark fra et gammelt træ. Her virker hendes spontane penselstrøg på én gang nænsomme og rå, abstrakt ekspressionistiske i deres umiddelbarhed.
Der er endda noget næsten Pollock´sk over nogle af hendes små landskabskompositioner.
Og sørme om Anette Lind ikke også har andre lighedspunkter med dette hårdtdrikkende amerikanske kunstikon. Som Pollock interesserer Anette Lind sig også for fortidens kultisk/kunstneriske frembringelser. I hendes tilfælde ikke indiansk urkunst som f.eks. navajonernes sandmaleri, men de helleristninger, keltiske gudefigurer og romanske kirkeudsmykninger, man finder rundt omkring i det danske landskab. Hun kan dog også sagtens finde på at lade sig inspirere af afrikansk eller aboriginal kunst. Når hun integrerer disse motiver i sine malerier, collager eller keramik, får man den dobbelte fornemmelse af, at stå overfor noget, der på den ene side er uomtvisteligt moderne, på den anden har rødder i noget urgammelt. Det samme gør sig gældende for en serie collager, hvor Anette Lind har brugt nogle af Andy Warhols motiver som f.eks. Marilyn Monroe. Her forvandles Warhols farvestærke hyldest til det amerikanske massesamfunds film- og popstjerner til følsomme og stemningsmættede unikaer.
Også Anette Linds portrætter er karakteriseret ved en egen stemningsmættet poesi. Hvad enten det drejer sig om malerierne eller collagerne, lykkes det for hende både at opnå den ønskede portrætlighed og skabe en aura af forførende mystik omkring den portrætterede. Man digter videre på værket, får simpelthen lyst til at skabe sin egen fortælling.
Uden voldsomme armbevægelser, ja, næsten undseligt, lykkes det for Anette Lind at skabe værker, der kredser over såvel de store forhold i livet og verden som de nære og intime. Hendes kunst er karakteriseret ved såvel dramatiske ekspressive udladninger som den stille poesi. Ikke enten-eller, men både-og.
Tom Jørgensen, kunstskribent, forfatter, m.m.
|